Ønsker De at Spisestedet Mosen skal danne rammen om Deres arrangement kan vi tilbyde nogle rigtig hyggelige omgivelser, direkte ud til Tueholm Sø. Udsigten er helt fantastisk og de fire årstider sørger for, at billedet aldrig er det samme. Vi kan tilbyde Dem et helt arrangement fra kr. 479,00 per. person. De starter med et glas dejligt Bosio Rosé til velkomstdrink og herefter vil der blive serveret det store kolde frokost bord i 3 anretninger på bordet i skåle og på fade.
I første anretning får De serveret sild, laks, Krebsehalesalat og lune rødspættefileter. Herefter serveres de lune frokostanretninger.
Til slut serveres de 3 slags ost med behørigt tilbehør, smukt anrettet på fade.
Drikkevarer er iflg. Vores prisliste.
Der kan også vælges fri Tuborg/Classic fadøl, sodavand, isvand, samt husets vine ad libitum under maden til kr. 169,- pr. kuvert.
Efter frokosten serverer vi friskbrygget kaffe eller the, hvortil vi byder på en cognac eller en Baileys pr. person.
(Børn under 12 år kr. 239,- inkl. alkoholfri velkomst drink samt varm cacao med flødeskum under kaffen.)
Bordet vil blive smukt pyntet med hvide duge og hvide servietter, samt friske blomster & levende lys.
Man kan tilkøbe chips & peanuts til 15 kr. pr. person, slik til 20 kr. pr. person, fyldte chokolader til 25 kr. pr. person eller
2 hjemmelavet petit fours til 40 kr. pr. person.
Arrangementet er af 5 timers varighed, dog vil køb af natmad udløse en ekstra time.
Ved indgåelse af aftale om selskabsarrangement, betales et reservationsgebyr på kr. 2500,- for bekræftelse af reservationen.
Beløbet vil blive modregnet ved endelig afregning.
Da der under arrangementet vil være lukket for andre gæster skal der min. afregnes for 40 voksen kuverter.
Man kan dog sagtens reservere restauranten og gårdhaven hvis man er mindre end 40 personer, dog skal der her afregnes for minimum 25 voksen kuverter. (Inden for vores normale åbningstid.)
Betaling foregår kun ved dankort eller kontant og afregning finder sted umiddelbart efter endt arrangement.
Det store kolde frokost bord
- Marineret sild med løg & dild
- Kryddersild med kapers, løg & dild
- Hjemmelavet karrysild med æg, løg & dild
- Røget laks med asparges, rygeostcreme & dild
- Krebsehalesalat med citron & dild
- Lune rødspættefileter med remoulade, citron & dild
- Roastbeef med remoulade, ristet løg, peberrod & hjemmelavet surt
- Hønsesalat med bacon
- Lun flæskesteg med hjemmelavet rødkål & surt
- Hjemmelavet frikadeller med hjemmelavet rødkål & surt
- Lun leverpostej med champignons & bacon
- 3 slags ost med behørigt tilbehør
Til det store kolde frokost bord serveres der hjemmebagt brød, kiks, smør & fedt.